Velkommen til Orø tennisklub 🎾

Orø Tennisklub – et aktivt og hyggeligt samlingspunkt for både øens beboere og besøgende. Vi byder spillere i alle aldre og på alle niveauer velkommen til at nyde tennisspillet i naturskønne omgivelser midt på Orø. Klubben tilbyder velholdte baner, sociale arrangementer og mulighed for både motion, konkurrence og fællesskab. Uanset om du er nybegynder eller erfaren spiller, finder du plads hos os.

Læs mere om medlemsskab, booking af baner og kommende aktiviteter her på siden – og kom ud og spil med!


Nyt medlem og kontingent 

For at få adgang til klubbens aktiviteter skal du oprette en profil under menu punktet "Nyt medlem" når du har indtastet alle informationer trykker du "Gem". Hvis du allerede har en profil skal du trykke på "Log Ind" og indtaste brugernavn og password. 

Vælg herefter "Kontingent/Banebooking" Så kommer du videre til en side hvor du kan booke banetider. På den side skal du vælge  "Betal her" herefter vælger du hvilken type medlemskab du ønsker. Junior, Senior, Gæst, Veteraner, Ung medlem. Når du har valgt medlemskab kommer knappen "Betal" frem. Tryk på den så kommer du til en side hvor du kan indtaste betalings oplysninger. 

Når betaling er gennemført er man registreret som medlem af Orø Tennisklub og kan benytte vores baner og tilmelde dig på vores hold. 


Kontingent Sæson 25/26

Senior (25 - 67 år) koster 600 kr. per år.

Junior (6 - 17 år) koster 300 kr. per år.

Ung (18 - 25 år) koster 475 kr. per år.

Veteraner (67 - ) koster 475 kr. per år.


Pay and play 150kr./time
Det vil være muligt at booke tennisbanen, ved at oprette en profil men uden medlemskab af Orø tennisklub. Opret en profil - Vælg Pay and play i betalingsmodulet, find ledige tid, og du er klar til at spille. 

Pay and play koster 150kr./time som opkræves i forbindelse med booking. Der kan betales med Dankort, Visa, Mastercard. Derudover kan der betales med  Apple pay, men kun via telefonen .

Holdtræning 
Holdtræning tilbydes i forskellige aldersklasser, niveauer og længde. Vi håber at vi gennem holdtræningen kan styrke interessen for at spille tennis på Orø. Tilmelding og betaling til Holdtræningen foretages her på siden, hvor man vælger Holdtræning herefter vælger man det hold man vil spille på og til sidst betaling.

For at deltage i holdtræningen skal man være medlem af Orø tennisklub


Hilsen Orø tennisklub




 
Hold i dag

Følg med

Nyheder - Vis alle

Events - Vis alle

Instagram